Foredrag, guidede ture, undervisningsforløb

Kulturlandskab.dk holder foredrag om emner, hvor naturen, maden og de lokale, vilde råvarer er i centrum. Er du en forening, en producentsammenslutning eller skal du stå for et familiearrangement, så ring eller skriv og få et tilbud. Smagsprøver kan indgå i arrangementet efter aftale.

Vi holder foredrag om danske og nordiske spiselige vilde planter og andre vilde råvarer, om deres kulturhistorie og om indsamling og brug.

Du kan også få foredrag om, hvordan indsamling af vilde planter kan kombineres med naturgenopretning og naturpleje og samtidig danne grundlag for en lokale fødevareproduktion. Måske har du en sommerhusgrund eller en have, som gerne må blive lidt vildere og lidt mere spiselig?

Vi holder også foredrag om produktudvikling inden for specifikke fødevarebrancher, hvor vi går lidt dybere med enkelte planter, tangen, mv., deres indholdsstoffer og forarbejdningsmetoder og om, hvordan du kan tilrettelægge kommunikationen omkring dine produkter. Vi hjælper dig med at afklare forholdet til Fødevarestyrelsen om godkendelse af de enkelte planter og andre råvarer.

Du kan bestille en guidet tur gennem Kulturlandskab.dk. Vi finder et naturområde eller lignende i nærheden af dit område, går en tur, finder, rører, lugter, smager og samler vilde råvarer og hører om, hvordan du kan anvende dem i dit eget køkken. Turen kan udvides med madlavning i det fri, evt. med hjælp fra en professionel kok.

Skal du tilrettelægge et undervisningsforløb eller udvikle undervisningsmaterialer eller måske et udviklingsforløb kan du også få hjælp fra Kulturlandskab.dk – gerne med praktiske workshopsindslag, ekskursionsforløb og eksterne undervisere.

Diplom

diplom